Selvom grænseværdi i blodprøve blev hævet betydeligt, ville ingen børn med galdevejsatresi eller anden alvorlig leversygdom have været overset i Region Midtjylland de seneste fem år. 

Gulsot hos nyfødte er meget hyppigt og optræder hos ca. 80%, men hvis gulsoten fortsætter efter 14 dage kan den i sjældne tilfælde være tegn på sygdommen galdevejsatresi. Det kan man undersøge nærmere med en blodprøve til bestemmelse af galdepigment (konjugeret bilirubin). Hvis denne værdi er på 17 μmol/l eller højere anbefales danske børn i dag undersøgt med en særlig nuklearmedicinsk skanning af galdevejene (HIDA-skanning). 

Forskere ved Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers samt Aarhus Universitet har undersøgt spædbørn i Region Midtjylland fra de seneste 5 år med blodprøver pga. langvarig gulsot. Resultaterne viser, at 693 børn fik målt en konjugeret bilirubin værdi på 17 μmol/l eller højere. 134 af disse børn fik lavet en HIDA-skanning og af dem havde 4 børn galdevejsatresi (ingen tilfælde blev overset). 

Blandt de 134 HIDA scannede børn havde 100 en blodprøve med konjugeret bilirubin på 30 μmol/l eller derunder. Ingen af disse børn havde galdevejsatresi. Børn med konjugeret bilirubin på 30 μmol/l eller derunder udgjorde i alt 647 af de oprindelige 693 børn. 

– Vores resultater viser, at de nuværende danske anbefalinger til udredning af langvarig gulsot fører til, at mange raske børn udredes unødvendigt med hyppige blodprøvetagninger og tidskrævende skanninger, der skaber bekymring hos forældre og overdiagnostik af barnet, siger læge Ida Borreby Pedersen, Aarhus Universitetshospital. 

Forskerne rejser spørgsmålet, om man bør hæve grænseværdien for konjugeret bilirubin i de danske anbefalinger.