Af Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne

Endelig kom regeringens lovede skatteplan. Det er godt, at helt almindelige danskere får mere ud af at gå på arbejde.

Danmarksdemokraterne har hele tiden haft det klare udgangspunkt, at skatten skal lettes i bunden, og det sker for så vidt også nu. Det er sund fornuft, og på den måde sikrer vi jo også, at dem, som i dag ikke er i arbejde, får en større tilskyndelse til at komme det.

Derfor er vi som udgangspunkt positive over for regeringens udspil. Men desværre rammer regeringen skævt på mindst tre områder.

For det første er regeringen med til at gøre skattesystemet endnu mere kompliceret. Den insisterer fortsat på at indføre ny top-topskat og en ny mellemskat. Som om der ikke var nok begreber, satser og papirarbejde i forvejen. Danmarksdemokraterne ønsker et mere simpelt system, der kan gennemskues af høj som lav og minimere revisorudgiften for mange.  For det andet er det ikke sygeplejersken eller metalarbejderen, der får den største skattelettelse i regeringens udspil, men direktøren. Danmarksdemokraterne har ikke noget imod at belønne dem, som er nået langt gennem hårdt arbejde. For os er det bare vigtigere, at vi får lettet skatten i bunden, så helt almindelige danskere kan få flere penge til sig selv hver måned. Det er både rimeligt, og det gør det samtidig mere attraktivt at tage et arbejde, som er afgørende i en tid med mangel på arbejdskraft. Mangel på hænder og hoveder gør sig særligt gældende i landdistrikterne og i de mange små og mellemstore virksomheder i Produktions Danmark. Det fører mig til min tredje pointe: Der tegner sig et ret tydeligt billede af, at de største skattelettelser i regeringens udspil tilfalder dem i Hovedstadsområdet, mens folk i landdistrikterne må nøjes.

Det kommer desværre ikke bag på mig, for vi har altså en regering, der gang på gang har fremlagt besparelser i yderområderne. Størrelsen på skatten hænger naturligvis også sammen med lønniveau, men der er jo også tale om et politisk valg. Regeringens udspil trækker os i skæv retning, og vi bliver simpelthen nødt til at have blik for dem, som har valgt at bo uden for de store byer. Af samme grund er det langt fra tilfredsstillende, at regeringen blandt andet ikke prioriterer kørselsfradraget højere i sit finanslovsforslag, for det er noget, der især er til gavn for landdistrikterne.

I Danmarksdemokraternes eget forslag til finansloven for 2024 afsætter vi 900 mio. kroner ekstra til at hæve kørselsfradraget med 50 procent for danskere, som pendler til og fra yderkommuner. Fordi det netop vil være med til at tiltrække arbejdskraft til virksomhederne i vores landdistrikter, og fordi det samtidig vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig her.

Denne skævhed vil vi tage med til forhandlingerne med regeringen. Og så må vi håbe, at vi kan sikre en bedre og mere rimelig fordeling.