Kan du hjælpe i drabssag – politiet efterlyser fotos og video af sort Citroën C1
I forbindelse med efterforskningen af et drab begået i Vejle forsøger Sydøstjyllands Politi at klarlægge den formodede gerningsmands færden op til, han blev anholdt den 25. november 2024.
Derfor anmoder Sydøstjyllands Politi nu borgere og erhvervsdrivende i det meste af Midt- og Vestjylland om at undersøge, om de er i besiddelse af videoovervågning, hvor den formodede gerningsmands bil er på.
Den indledende efterforskning indikerer, at manden har kørt gennem Midt- og Vestjylland, men den præcise rute er politiet ukendt. For at holde efterforskningen åben, beder politiet derfor borgere og erhvervsdrivende i kommunerne Thisted, Morsø, Struer, Skive, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning, Viborg, Ikast-Brande og Silkeborg om at tjekke, om de har videoovervågning af en sort Citroën C1 med en nummerplade, der begynder med “AK 40” i perioden fra den 11. november 2024 til den 25. november 2024.
Man kan kontaktet politiet på tlf. 114, hvis man har overvågningsmateriale, hvor man kan se en sort Citroën C1 med et registreringsnummer, der starter med “AK 40” eller har andre oplysninger om sagen.
Kommentarer