Af Iben Sønderup, Socialdemokratiet

“Når så mange børn og unge ikke trives. Så må vi ikke gøre det til et individuelt problem. Det er en opgave, vi må tage på os som samfund,” sagde Mette Frederiksen i åbningstalen i Folketinget.

Det handler om bedre håndtering af psykiatri og indsatserne for handicappede.

Her i landet bakker vi op om handicapkonventionen; det skete i 2009. Vi har siden 2015 kunnet arbejde med FNs verdensmål. Vi kan se, at det i 2018 ved lov blev forbudt i Danmark at diskriminere på handicaps. Så rammerne har faktisk længe været stukket ud. Vi ved det godt. Men er systemerne og mentaliteten fulgt med?

Økonomien er det i hvert fald ikke. Tværtimod. Psykiatri og Handicap er gang på gang blevet tilsidesat, selv om det er områder, hvor det typisk gør allermest ondt på mennesker, som har brug for et samfund, der støtter op. Vi ved naturligvis, at flere penge i sig selv ikke løser problemerne, men store besparelser gør det nu altså heller ikke, som Mette siger!

Når time-outen er ved at løbe ud, råber håndboldlandsholdets anfører: Hvad kæmper vi for? Svaret er altid: Sejr!

For Psykiatri og Handicap kæmper vi for store fremskridt m.h.t. værdighed, indhold og ligeberettigelse. Ja, egentlig er det næsten samme slags ligeberettigelse, som langt de fleste af os i 2022 tager som en selvfølge, når vi snakker om hudfarve, religion, etnicitet, køn, seksualitet. Langt de fleste af os. For også her hænger mentaliteten desværre i bremserne. Det er desværre stadig for tidligt at råbe ‘Sejr!’, selvom kampen har varet i mange år.

Så længe skal Psykiatri og Handicap nu ikke vente, hvis det står til mig.