Den 1. april skal titusindvis af virksomheder betale corona-lån tilbage. Det er en stor sort sky i horisonten for mange virksomheder, der stadig mærker effekten af corona-restriktioner og deraf svigtende indtjening. Et forsigtigt skøn er, at tæt på 3.000 virksomheder frygter konkurs, viser en analyse fra SMVdanmark. De kan i mange tilfælde ikke få hjælp i banken, og må nøjes med den meget ringe statslige afbetalingsordning.

Under corona-krisen fik virksomhederne mulighed for at tage en række rentefrie lån, der svarede til deres moms- og skattebetaling. På fredag skal fire af de lån betales tilbage. Men hver femte virksomhed må finde pengene andre steder end i egne lommer, og tæt på 3.000 virksomheder frygter, at de ikke kan skaffe pengene og må gå konkurs.

Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder. 

”De virksomheder, der typisk har store problemer med at tilbagebetale lånene, er dem, der virkelig har mærket konsekvenserne af corona,” fortæller Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark.  

Som eksempel nævner han alle dem, der lever af, at mennesker mødes og rejser, fx restauranter, hoteller, eventmagere og souvenirbutikker. 

”Helt aktuelt fik mange i eventbranchen i december sidste år revet det økonomiske tæppe væk under sig, da mange julearrangementer blev aflyst. Dermed mistede de deres suverænt største omsætningsmåned. De har ikke haft tilstrækkeligt med tid til at få gang i butikken og få skrabet de penge sammen, og derfor er fristen 1. april en stor sort sky i horisonten for dem,” siger han. 

Han forventer ikke, at der vil blive et landskred af konkurser 1. april, for mange selvstændige vil prøve at hænge i. 

“Men månederne efter kan meget vel blive noget af et blodbad inden for nogle brancher,” siger Martin Kyed. 

Han understreger, at lånene naturligvis skal betales tilbage. Men betalingsfristen bør udskydes til i det mindste 1. august, mener han. 

”En udskydelse af fristen vil afværge en række potentielle konkurser blandt ellers sunde virksomheder, som har været særligt hårdt ramt af coronakrisen. Det vil også være i samfundets økonomiske interesse, for alternativet kan være, at virksomheden går nedom og hjem, og så kan lånene være tabt for statskassen,” siger han. 

Som en redningsplanke kan virksomhederne tage et lån i Skattestyrelsen, der skal betales tilbage over 24 måneder til en rente på 8,7 pct. om året. Renteudgifterne kan ikke trækkes fra. 

“Det er en ringe ordning. Hver femte virksomhed har ikke pengene og skal låne. De virksomheder, der er allermest presset, vil få svært ved at få hjælp i banken. Dermed giver man de mest nødstedte virksomheder en ordning med en høj rente, der ikke kan trækkes fra. For mange vil det reelt ikke være en redningsplanke men en langsom druknedød,” siger Martin Kyed.