Kultur

Uddeling af Kultur- og Ildsjælsprisen

Foto: Samsø Kommune

Fredag den 24. september er det igen tid til at uddele Samsø Kommunes Kultur- og Ildsjælspris.

Det sker til et arrangement i Kultursalen kl. 17, hvor alle er velkomne. 

Den sidste fredag i september er i hele Danmark blevet udråbt til Frivillig Fredag. På Samsø fejrer vi dagen ved et festligt arrangement i Kultursalen, hvor vi hylder alle de frivillige, der hver dag yder et stort frivilligt arbejde på Samsø, eller gør en vigtig indsats for øens kulturliv. Derudover bliver Samsø Kommunes to priser, Kulturprisen og Ildsjælsprisen, og så uddelt på dagen. 

De seneste uger har det været muligt at nominere personer til begge priser. Der er i år modtaget 19 indstillinger med seks forskellige modtagere til Kulturprisen og 28 indstillinger med 14 forskellige modtagere til Ildsjælsprisen. 

Dette års nominerede 

Til Kulturprisen har der i år været 19 indstillinger til seks modtagere. De nominerede er:

Lilian Wærum, Brundby Hotel, Marianne Koldby, Søholm Opera, formanden for Udinaturen, Samsø Musikforening. 

Til Ildsjælsprisen har der i år været 28 indstillinger fordelt på 14 forskellige modtagere. De nominerede er: Peter Sylvest, John Widding Sørensen, Carl-Henning Nielsen, Oplev Samsø, Steffen Kærulff-Schmidt, Stop motorvej over Samsø, Søholm Opera, Søholm Operas Støtteforenings frivillige v/ Karin Sevaldsen, Jamil Mamo, Ole Kæmpe, Ann Nørgaard, Krista Tranberg, Vibeke Raun Olsen og Annelise Porse, Anne Greve.

Kommentarer